Trentemøller tager på verdensturne og gæster Store Vega
21-04-10
Trentemøller starter sin "into the great wide yonder" world tour i København.
31. maj udsender Anders Trentemøller sit med længsel ventede nye album med titlen "into the great wide yonder".
1. oktober starter han sin turné i København, en turné der over det næste års tid vil bringe ham verden rundt.
Turnéen i forbindelse med debuten “The Last Resort” bragte også Trentemøller verden rundt og var en ubetinget succes.
Sidst Trentemøller kunne opleves live var på sidste års Roskilde Festival, hvor han tryllebandt over 50.000 mennesker foran Orange scene med et overflødighedshorn af musik, performance og visuals.
Hvor det måske havde været logisk at sætte de københavnske koncerter op i én af byens store haller, har Anders Trentemøller specifikt ønsket at møde sit publikum på et af byens - i denne sammenhæng - mindre spillesteder.
Store Vega, Fredag den 1. oktober
Store Vega, Lørdag den 2. oktober
Vega-koncerterne bliver de eneste danske koncerter i forbindelse med dennne tour.
For at yde musikken på det kommende album fuld retfærdighed, er besætningen på den kommende turné udvidet betydeligt i forhold til turnéen efter udgivelsen af debut albummet.
|