alarm logo
Enghavevej 40, 4 sal
1674 København V
Telefon. 99340700
Fax. 99340715
info@alarmmusic.dk
Attack Music

NyhedsArkiv

Vælg nyhed fra listen nedenfor:

Kitty Wu udgiver nyt efter 4 års pause

26-08-09

kitty wu cover 09 200.bmpEfter fire års pladepause er Kitty Wu tilbage med deres fjerde album ”Someone Was Here”. Bandet entrerer med et comeback, der vil glæde gamle fans, såvel som vække opsigt hos den menige rocktilbeder. Kitty Wu har skabt en lyd og et aftryk, der tydeligt bærer præg af de forandringer bandet har været igennem og som lydmæssigt har skubbet dem i en ny retning.

Bandet har tidligere udgivet ”Privacy” (2001), ”The Rules of Transportation” (2003), samt ”Knives and Daggers” (2005). Alle tre plader modtog yderst rosende anmeldelser, og indbragte Kitty Wu et ry som en overbevisende og konsekvent profil, der var med til at forme retningen på den danske alternative rockscene i starten af årtusindeskiftet. Også live har bandet med årene opbygget sig et stærkt navn, med mange koncerter i såvel Danmark som øvrige Europa, deriblandt flere fantastiske Roskilde koncerter.

Siden udgivelsen af ”Knives and Daggers”, og den efterfølgende turne, holdt Kitty Wu lav profil, grundet bandets afsked med bassist Samuel Helles, som vendte tilbage til fødelandet Sverige af familiemæssige årsager.

”Vi respekterede Samuels beslutning, om end modvilligt”, fortæller bandet, ”men da støvet lagde sig, var vi tvunget til at gentænke bandets lyd og udtryk. Det kastede en stor energi og frihed ind i processen, og skabte en massiv elektricitet omkring pladen”.

Og hvordan lyder Kitty Wu så i 2009? Fra slutningen af Juni har man kunnet høre første single ”Love Letters”, som samler trådene på det nye album og giver lytteren en klar forståelse for, i hvilken retning ”Someone Was Here” peger. Uden at røbe for meget, er albummets kerne konflikten mellem den hårde bund, de støjdrevne guitarstrukturer og Robert Lunds atmosfæriske og mørke vokaler.

Den bevidste kamp mellem yderlighederne har skabt en nervøst fremadrettet energi, og et stærkt hypnotisk lydbillede, som understreger de stærke og abstrakt poetiske tekster om fravær og afsked.

Albummets grundspor blev indspillet under en koncentreret fire dages session i Studio R i København, og arbejdet blev færdiggjort de følgende måneder i bandets eget studie, hvor Lund alene indsang de ofte komplekse og næsten spøgelseslydende vokalarrangementer som tegner en stor del af ”Someone was here”. Stemmerne på albummet binder også en kringlet linje til bandets utraditionelle referencer, deriblandt Simon and Garfunkels ”Bookends”.

Kitty Wu består altså i dag af guitarist, sanger og sangskriver Robert Lund, trommeslager Claus Bergmann, samt Allan Schøneberg, som nu har lagt guitaren til fordel for bassen.

Bandets sidste to plader blev produceret af Britiske Rob Ellis, mest kendt for sit mangeårige arbejde med PJ Harvey. Det nye album er, i pladens ånd, produceret af bandets selv i København, og netop mixet i London af Guy Fixsen (My Bloody Valentine, Breeders).



Tracklisten er som følger:

60 w fluorescent
Love letters
Gold chain
Threetwentyone
Slow dance
There is a red light
Phonebooks are dead
Keyhole nothing
Act surprised
Repeat it
Dobbelgänger

hør singlen på:
Myspace

Daglige opdateringer på:
Twitter

Ny videodagbog på:
Youtube