alarm logo
Enghavevej 40, 4 sal
1674 København V
Telefon. 99340700
Fax. 99340715
info@alarmmusic.dk
Attack Music

NyhedsArkiv

Vælg nyhed fra listen nedenfor:

Mew udgiver nyt album 17. aug.

02-06-09

mew2009 200.jpgMed udgivelsen af ”Mew and The Glashanded Kites” (2005) manifesterede Mew sig som det helt store rockband i DK. Ikke alene var anmeldelserne helt fantastiske med flere 6 stjernet anmeldelser, men de tre singler (Apocalypso, The Zookeepers’s Boy og Special) blev i den grad spillet på de danske radiostationer og albummet har efterhånden solgt et godt stykke over 60.000 ex, og som prikken over iét så ryddede de i den grad bordet til diverse award shows – bl.a. til DMA hvor de vandt årets album, årets gruppe, årets sanger og årets rockudgivelse.

Nu er den meget meget ventet opfølger endelig ved at være klar. Titlen er lang og poetisk og lyder som følger: ”No more stories are told today I’m sorry they washed away. No more stories The world is grey I ‘m tired let’s wash away”

Albummet er indspillet i løbet af sommeren 2008 i Brooklyn, New York med super produceren Rich Costey( Muse, Interpol, Glasvegas) som også producerede Mew’s gennembrudsalbum ”Frengers”. Mew har sidehen pendlet imellem København og New York for at finpudse albummet med mix og mastering og udvikle nye spændende animationer til de kommende live shows. Det meste af hele processen har man kunne følge på Mew’s myspace side hvor de igennem det sidste år har lagt forskellige video klip op, som på typisk skæv Mew maner har dokumenteret processen.

Op til album udgivelsen den 17. august måned vil der den 29. juni bliver der udgivet en EP(både fysisk og digitalt) med titlen No More Stories som kommer til at indeholde to nye numre fra det kommende album samt 3 b-sider. Bandet er i øjeblikket i gang med at optage en serie af 3 film/videoer med den meget anerkendte film og video instruktøren Martin de Thurah, som udover at stå bag Mew’s flotte Special video også har lavet videoer for Fever Ray og Glasvegas

Mew kan opleves på dette års Roskilde festival og Beatday og i juni måned er de support for NIN på deres europa tour efter at Trent Reaznor personligt har spurgt bandet om de ikke havde lyst.


For yderligere info kontakt Mads Rosted, A:larm music