alarm logo
Enghavevej 40, 4 sal
1674 København V
Telefon. 99340700
Fax. 99340715
info@alarmmusic.dk
Attack Music

Steffen Brandt

Releases
16-11-09 Baby Blue

Baby Blue

Release 16-11-09

 

STEFFEN BRANDT - BABY BLUE - cover200.JPG

Køb online

Steffen Brandt er en af Danmarks store personligheder indenfor dansk musik og kultur liv. Han og bandet TV-2 er vel nærmest et nationalt symbol herhjemme, og derfor er det også spændende, at han nu for første gang skal stå på egne ben og udgive en plade i eget navn. Manden selv behøver jo ingen yderligere introduktion, men det gør hans kommende projekt.

Steffen Brandt har nemlig valgt at kaste sig over et album med fortolkninger af Bob Dylan. Han har gendigtet Dylans sange til dansk og Nørlund producer pladen. Alene kombinationen af Dylan, Nørlund og Steffen Brandt burde jo få enhver til at spærre øjnene op eller alle alarmklokker til at ringe, alt efter temperament.....

Gendigtningen af Bob Dylan har været et con amore projekt for Steffen Brandt i gennem snart 20 år. Et projekt der langsomt har taget form og som har været båret af en lyst og en eksistentiel trang til at opklare Bob Dylan og tilværelsen som sådan. En opgave han har kunnet løse uden at skulle stå til regnskab overfor nogen eller have en deadline. Det er samtidig en meget personlig plade med en fri fortolkning af værkerne drevet af en fornemmelse for stemningen og flowet i sangene mere end af ønsket om at lave en 1: 1 oversættelse. Valget af sange fra Bob Dylans enorme sangskat har været styret af om Steffen Brandt har et forhold til sangene og her har ”Visions of Johanna” været en nøglesang - en sang der handler om savnet, rastløsheden og længslen som en del af livets grundlæggende vilkår.

Udover at være et kunstnerisk nødvendigt projekt for Steffen Brandt, så er det også en slags pædagogisk projekt som giver et bredere publikum en mulighed for at forstå hvem Bob Dylan er. For som Steffen Brandt selv siger:

”Det synes jeg, er en dejlig sidegevinst ved de her projekter; at man kan formidle en kontakt mellem en kunstner og et nyt publikum. Bob Dylan er for mig en stemme i tiden. En stemme der bidrager til at opklare, forklare og perspektivere det liv, vi lever, og som sådan er han interessant. Myten Bob Dylan er ikke uinteressant, men det er der nogle andre, der må tage sig af. ”

Fra den 28. november og små 2 måneder frem spiller Steffen Brandt med band på Betty Nansen teatret til teaterkoncerten ”Baby Blue”